Jobcenter
Vi arbejder helhedsorienteret i forhold til beskæftigelses-, social- og sundhedsfremmende indsatser





Flere i fleksjob – færre på førtidspension, selv når kompleksiteten er høj, er forandring muligt.
Hos Udviklingshuset Brain&Body møder vi borgeren med faglighed, nærvær og dokumentérbare resultater. Vi er specialiserede i at hjælpe mennesker med komplekse helbredsmæssige og sociale udfordringer tættere på arbejdsmarkedet – gennem en kropslig, traumeinformeret og relationel tilgang.
Samarbejdsmodel

Vores målgruppe
Vi arbejder med mennesker, der ofte står et svært sted i livet – fysisk, psykisk og socialt.
Det kan være borgere, som:
- lever med stress, angst, depression, PTSD, kroniske smerter, fibromyalgi, udbrændthed, eller senfølger efter overgreb
- har sociale vanskeligheder og begrænsede netværk
- har været væk fra arbejdsmarkedet i mange år
Fælles for dem er behovet for særlig støtte, en tryg relation og tid – og det tager vi alvorligt. Vi møder borgeren nænsomt og arbejder tålmodigt med at genopbygge ressourcer og håb
Arbejdsmodel - trin for trin
Vi har en fleksibel og gennemprøvet model, hvor udvikling og dokumentation går hånd i hånd. Forløbene tilpasses altid borgerens situation – og rummer både nærvær, progression og konkret praksis.
Samarbejdsmodel – trin for trin:
- Visitationsmøde – vi indhenter sagsakter, samtykke og afstemmer mål
- Relations arbejde og kropslig indsats – vi skaber tryghed og bygger ressourcer
- Praktik og småjobs – vi afprøver og udvikler arbejdsevne i nænsomme rammer med lønkroner, hvis muligt
- Løbende samarbejde med Jobcentret – Det er et vigtig greb i udvikling af arbejdsevnen. At kunne indgå i et samarbejde
- Evaluering og rapport – vi leverer grundig og brugbar dokumentation

Brochure til jobcentre

Praktisk samarbejde med borgeren
Vores arbejde er helhedsorienteret og handler om at skabe stabilitet, fremmøde og bevægelse – ét skridt ad gangen.
- Konfrontationstid: Aftales med sagsbehandler og bruges på kropslige og jobrettede aktiviteter. Alt tilpasses med metodisk dosering – vi overdoserer ikke, men balancerer belastning og ressourcer med nænsomhed og omtanke.
- Transport og fleksibilitet: Vi henter borgeren hjemme, følger til møder og behandling, eller mødes i nærområdet – vi gør dét, der skal til, for at gøre fremmøde muligt.
- Lønkroner og småjobs: Som en del af praktikken anvender vi lønnede opgaver og vikararbejde til at udvikle og afklare arbejdsevnen. Vi er inspireret af IPS-metoden, hvor progression og beskæftigelse går hånd i hånd.
- Støtte i det øvrige liv: Vi hjælper med skole-hjem-samtaler, familiekoordinering og støtte til at gennemføre behandling. Forløbet står ikke alene – vi tager hensyn til hele mennesket.
- Progressionsrapporter: Vi udarbejder løbende grundige og fagligt funderede rapporter, der kan danne grundlag for afgørelser. Vi følger tæt op og sikrer kommunikation med sagsbehandler.

Udviklingsforløb Brochure til borgeren

Beskæftigelsesforløb Brochure til borgeren